En datatekniker har mange jobmuligheder. Man kan få arbejde indenfor kontorbranchen, tele- og datavirksomheder eller i servicevirksomheder, der servicerer andre virksomheders edb-anlæg.
Datateknikeren (i stillingsopslag står der ofte systemoperatør eller datatekniker) vedligeholder, fejlfinder og reparerer computere og edb-styrede anlæg. Datateknikeren installerer hardware og software og opbygger, udvikler og vedligeholder netværk, herunder opsætning og administration af netværk, protokoller og netværkskomponenter (routere og switche).
Man kan også komme til at medvirke ved programudvikling.
Udvikling i jobbet - fremtidsudsigter.
Der er stor efterspørgsel i IT-branchen efter kvalificerede teknikere, og som uddannet datatekniker har man derfor gode beskæftigelsesmuligheder. Man kan på baggrund af erfaring blive den IT-ansvarlige i en virksomhed. Man kan videreuddanne sig til IT- og elektronikteknolog eller diplomingeniør.
Hvad går uddannelsen ud på.
Uddannelsen som datatekniker hører til familien af data- og kommunikationsuddannelser inden for området Teknologi og kommunikation på de tekniske skoler. Allerede på grundforløbet starter det obligatoriske områdefag Computerteknologi og grundfaget Engelsk.
I hovedforløbet får eleven grundfag som:
- Dansk.
- Engelsk.
- Informationsteknologi.
- Produktudvikling.
- Produktion og service.
- Psykologi.
Datateknikeren har specialefag som:
- Operativsystemer.
- Fejlfinding.
- Computerteknologi.
- Datakommunikation og netværk.
- Programmering.
- Databaser samt Dokumentation.
I datateknikerens fortsatte uddannelse, som foregår på et avanceret teknisk niveau. kan der indgå fag som: Assembler- og højniveauprogrammering, digital- og analogteknik, microcontrollerteknologi, objektorienteret programmering, databasedesign og implementering, interfaceteknik, protokoller og netværksprogrammering, fejlfinding og driver programmering samt Dokumentation.
Uddannelsens forløb.
Uddannelsen til datatekniker varer 5 år, hvoraf 75 uger er skoleperioder.
Kravene til eleven.
Man skal have bestået folkeskolens afgangsprøve.
I undervisningen bliver der lagt vægt på både praktiske og teoretiske færdigheder.
Adgangsveje.
Der er to adgangsveje til en gennemført uddannelse. Den ene vej er praktikvejen, hvor man på forhånd har en uddannelsesaftale med en virksomhed. Den anden er skolevejen, hvor man starter på skolen og undervejs i forløbet skaffer sig en praktikplads, eventuelt med hjælp fra skolen.
Undervisningens form.
Uddannelsen foregår i en vekselvirkning mellem praktik i en virksomhed og ophold på IT Skolen.
Den praktiske del af uddannelsen.
Det er elevens eget ansvar at skaffe sig en praktikaftale, men skolen er gerne behjælpelig.
Der er 3 måneders prøvetid. Prøvetiden gennemføres i virksomheden.
Grundforløb Teknologi og Kommunikation kan gennemføres uden uddannelsesaftale med en virksomhed, men der skal indgås en praktikaftale med en godkendt virksomhed inden hovedforløbet kan påbegyndes.
Økonomi under uddannelsen.
Det første skoleår kan man få SU. I praktikperioden og i hovedforløbet får man løn på basis af uddannelsesaftalen med en virksomhed. Lønnen forhandles individuelt på den enkelte virksomhed. Der vil udover virksomhedsrelaterede forskelle være betydelige branchemæssige og geografiske lønforskelle.
Virksomhedsgodkendelse og uddannelsesaftale.
Virksomheden skal være godkendt af det faglige udvalg for at der kan indgås en uddannelsesaftale mellem virksomhed og skole. Virksomhederne opfordres til at udnævne en praktikvært, som varetages af en person med interesse for uddannelse.
Praktikvirksomheden skal sammen med eleven lave en plan for den praktiske del af uddannelsen. Kontakten mellem virksomhed og skole foregår via elevens elektroniske uddannelsesbog.
Virksomheden kan inden indgåelse af uddannelsesaftalen få forelagt en skolevejledning, hvor elevens standpunkt beskrives. Praktikforløb afsluttes med praktikerklæringer.